Nu sidder du sikkert og overvejer, om du skal give mig det gyldne opkald. Her er syv grunde til, at du kommer til at fortryde, hvis ikke du griber knoglen lige nu:
1. Jeg er virkelig god at snakke i telefon med.
2. Hælder du et par øl på mig, så har jeg virkelig nogle gode historier at fortælle.
3. Jeg er en sjovere kollega end gennemsnittet.
4. Jeg udvikler journalistiske superidéer i samme tempo, som en acneramt teenager presser gule bumser.
5. Mangler du en bordfodboldbuddy på arbejdet, så er jeg også ret habil dér. Spiller både forsvar og angreb.
6. Jeg er en seriøs chef i et køkken! Det kommer især til udtryk med lækre kager, og dem skal jeg nok bage til dig!
7. Du kan om 30 år fortælle dine børnebørn, at du i sin tid ansatte den nu tredobbelte Cavling-vinder.
De dråbeformede svedperler slanger sig ned langs min glinsende pande, mens det dugfriske ingefærshot afføder en sviende smerte i mit svælg. Det er fire timer siden, at mine fingerspidser berørte første side af Koranen. Værket, som alle diskuterer. Som alle fortolker. Nu er de første 100 sider læst og fordøjet. Jeg føler mig genfødt. Genfødt med en tro på verden og de folkefærd, som sammen skaber fundamentet for håb. Og det er netop det, som jeg vil. Jeg vil udforske mennesket og dets værdier, for som Søren Kierkegaard engang sagd….....
Hvis du ikke allerede som minimum har haft syv sure opstød, så kan jeg stolt berette, at jeg personligt havde selskab af en brækpose under udarbejdelsen af ovenstående svada. Den svada er nemlig alt, hvad jeg ikke er. Med andre ord: Jeg hader det prætentiøse. Folk, der tager sig selv lidt for seriøst. Folk, der skriver Curriculum Vitae i stedet for CV - ved de overhovedet, hvordan det udtales? Det bliver næsten kun slået af folk, der skriver 'et cetera'.
Selvfølgelig respekterer jeg ovenstående 'typer', men sådan bliver jeg aldrig. Jeg pynter ikke på mig selv, og jeg bruger sjældent tankevirksomhed på at bekymre mig om, hvad folk synes om mig. Faktisk prøver jeg tit at skille mig ud. Hvis det på studiet er tabubelagt at sluge nyheder hos Ekstra Bladet, så sætter jeg gerne EB.dk på som min startside.
Og netop min personlighed er også min X-Factor i journalistikken. Jeg har hverken et propfyldt CV eller våde drømme om at vælte ministertaburetterne på Slotsholmen. Derimod er jeg forsynet med en gavflabet lyst til at snakke med mennesker, udforske mine omgivelser og male fortællinger om hele lortet!
Og det er netop det, der definerer mig som journalist. Jeg vil være den journalist, som kilderne synes er behagelig og sjov. Ikke den journalist, som kilderne frygter. Jeg vil bruge min uhøjtidelige og grænsesøgende person til lave sjov, nytænkende og god journalistik.
Det er nemlig journalistikkens drive og alsidighed, der tænder mig. Jeg vil formidle om sport, fordi jeg har Københavns største forbrug af sportskanaler; jeg vil formidle om politik, fordi jeg studerer faget Politik og Administration sideløbende med journalistik; jeg vil formidle om historie, fordi jeg kan bruge hele søndage på at se dokumentarer om anden verdenskrig, og jeg vil formidle om kultur, fordi jeg bruger hele min SU på at besøge muséer, spise mig tyk på caféer og spille snyd på de københavnske værtshuse.
Jeg vil elske at tage hjem til barndomsbyen Taastrup og kaste lidt håndtegn med nogle lokale uromagere for at få den gode historie i hus, men jeg sidder også gerne hos en gammel krage fra Farum og snakker om den nye hækleklub i medborgerhuset over en kop kulsort kaffe.
Jeg er altså den journalist, der kommer frembrusende med en god portion humor og en uigennemtrængelig lyst til at fortælle en masse spændende historier. Så hvis du er til en uhøjtidelig og kæk, men samtidig dygtig, idérig og arbejdssom journalist, så stik mig et kald!